Tatiana Bilbao

Adresse
Gl. Strandvej 13, 03050 Humlebæk
Öffnungszeiten
Di–Fr 11–22 Uhr, Sa/So 11–18 Uhr

Den mexicanske arkitekt Tatiana Bilbao (f. 1972) fortolker og bearbejder sit lands traditionelle kultur og byggetraditioner. Landskabet spiller en afgørende rolle i hendes virke – lige fra den storslåede mexicanske natur over urbane landskaber til landskabet i den enkelte bygning. Desuden har Bilbao altid fokus på de sociale forhold i Mexicos byer.

Udstillingen med Tatiana Bilbao er den tredje i serien Arkitekturens Værksteder. Hendes virke favner bredt og omfatter f.eks. en pilgrimsrute i Mexico med flere involverede arkitekter, en botanisk have i Culiacán og boliger. Desuden samarbejder Bilbao altid med personer fra andre fagområder så som filosoffer og sociologer.

Analysen af landskabet og de sociale forhold ligger også til grund for et lille, men vigtigt tiltag i Mexico City, hvor kriminaliteten er høj: en lysende sti, der skal gøre det muligt for kvinder at bevæge sig sikkert gennem afsidesliggende dele af byen.

Den mexicanske kultur, kunst- og byggetradition – f. eks. brugen af stampet jord – spiller en afgørende rolle i Bilbaos værker. Grundidéen er, at arkitekturen skal have en øjeblikkelig effekt på de mennesker, der skal bruge den. Udstillingen bliver til i samarbejde med Tatiana Bilbao og vil portrættere arkitekten, hendes arbejdsmetoder og filosofi samt vigtigste byggerier.

Udstillingen er støttet af Realdania. Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger.