Kvinder skaber rum

Adresse
Bryghuspladsen 10, 01473 Kopenhagen
Öffnungszeiten
Mo–So 10–18 Uhr, Do 10–21 Uhr

Oplev hidtil ufortalte historier om kvinders rolle i arkitekturen.

Vidste du fx, at det var arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt, der som nogle af de første talte for, at hvert familiemedlem skulle have sit eget værelse? At det var Ulla Tafdrup, der åbnede køkkenet mod opholdsstuen, og dermed banede vejen for det famøse køkkenalrum? Eller at det var Hanne og ikke Poul Kjærholm, der tegnede parrets ikoniske villa i Rungsted?

Historisk har kvindelige arkitekter været sværere at få øje på. De har ikke i samme grad som deres mandlige kolleger lagt navn til store, spektakulære projekter, eller tegnet vores rådhuse, banker og kirker. Ikke desto mindre har kvindelige arkitekter begået arkitektoniske landvindinger, som har haft stor samfundsmæssig betydning, og som præger vores hverdag  den dag i dag.